foto1
Håndbold
foto1
Gymnastik og krop
foto1
Fodbold
foto1
Motionscenter
foto1
Mou If
Velkommen til Mou idrætsforening


Fodbold

Fodbold for alle, fodbold for sjov!

Gå til Fodbold

Håndbold

I håndboldafdelingen byder vi nye som ”gamle” spillere velkommen uanset niveau.

Gå til Håndbold

Gymnastik og krop

Leg, bevægelse og dans, spring- og rytmegymnastik, inde- og udendørs, vand, yoga, petanque, stavgang, walk and talk!

Gå til Gymnastik og krop

Motion

Er du til crossgym, styrketræning, cirkeltræning eller måske indoor cycling, kunne motionscenteret være for dig!

Gå til Motion

Velkommen til en ny og på mange måder anderledes efterårssæson i foreningen.

Coronaen er stadig en del af vores hverdag, og dette betyder, at vi ikke kan dyrke vores idrætter/aktiviteter helt som vi plejer at gøre her i foreningen.

 

Mou Idrætsforening efterlever selvfølgelig myndighedernes anbefalinger:

  • Isolation af personer med symptomer. Det vil sige, hvis man som aktiv/frivillig/tilskuer har symptomer, skal man blive hjemme.

 

  • Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter. Der vil forefindes håndsprit både ved klubhus og i hallen for alle medlemmer og evt. tilskuere. Der skal vaskes eller sprittes hænder både før og efter aktiviteten.

 

  • Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer. Vi opfordrer til, at man holder afstand, hvor det er muligt. Det gældende forsamlingsforbud overholdes til enhver tid.

 

De enkelte afdelinger følger deres respektive forbunds retningslinjer for træning/kamp/samvær, vi har dog i bestyrelsen bestemt, at følgende er gældende for hele foreningen:

 

  • Omklædning: Der er for alle ungdomsmedlemmer ikke mulighed for omklædning i forbindelse med træning. Vi opfordrer til, at de først møder op i hallen/på stadion  5 minutter før træningen starter.

 

Der kan være mulighed for omklædning for senior til træning, der er ved hvert omklædningsrum angivet, hvor mange personer der kan være der, således corona-anbefalingerne overholdes.

Der kan være mulighed for omklædning til kamp for både ungdom og senior, hvorvidt det kan lade sig gøre, informerer de forskellige afdelinger både egne spillere og modstandere om. Hvis der er flere kampe samme dag eller i løbet af en weekend, skal der nemlig covid-19 rengøres(afsprittes), inden der kan komme et nyt hold i samme omklædningsrum. Vi håber på forståelse, der hvor omklædning ikke kan lade sig gøre pga. kampplanlægning og mangel på frivillige til at rengøre mellem holdene.

 

  • Tilskuere/tilhørere: Vi opfordrer til, at der til træninger så vidt muligt undgås tilskuere. Til kampe eller andre aktiviteter, hvor der er tilskuere, gør vi opmærksom på, at alle tilskuere skal være siddende med 1 meters mellemrum, medmindre man kommer fra samme husstand, og forblive siddende på samme plads under aktiviteten. Tilskuerne skal, lige så vel som udøverne, opretholde en god håndhygiejne ved at vaske eller spritte hænderne.

 

  • Bliv væk: Det er vigtigt, at alle både frivillige, medlemmer og tilskuere ikke møder op i klubben, hvis de har symptomer på corona.  Kulturministeriet anbefaler, at frivillige og medlemmer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, ikke kommer i idrætsforeningen mv. indtil videre.  Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen/afdelingsudvalgene, hvis du har behov for at tale om din færden i klubben.

 

Vi glæder os til at se alle vores medlemmer og frivillige igen til en anderledes men forhåbentligt god sæson i Mou IF.

 

På vegne af bestyrelsen og afdelingsudvalgene

Majken Willis-Christensen

Formand for Mou IF

Redaktør login